Sådan undgår du at din hund eller kat får loppeallergi

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.5/5 (2 votes cast)

Hvad er loppeallergi?

cat-allergy

Nøjagtigt som med et myg gør ved myggestik, så tilfører lopperne med deres spyt et stof der forhindrer blodet omkring bidet i at størkne. Dette stof minder lidt om histamin, som er et hormon der er involveret i overfølsomhedsreaktioner. Hvis hunden eller katten reagerer normalt vil den opleve et loppebid lidt som et mildt myggestik, det klør og generer, men ikke mere end det. Hvis den derimod har loppeallergi kan den få en meget voldsom reaktion på loppebidet.

Køb loppemiddel her

Symptomerne på loppeallergi er

  • Rødmen
  • Kraftig kløe
  • Hævelser
  • Fortykkelse af huden
  • Hårtab
  • Sårskorper
Ofte ledsages en allergisk reaktion af denne type også af hudbetændelse i de mange sår.

Diagnosen loppeallergi

Diagnosen kan stilles på samme måde som allergi hos mennesker, nemlig med en såkaldt priktest eller evt. med en blodprøve. Men hvis dit dyr har de nævnte symptomer og i konstaterer lopper, så er sandsynligheden for loppeallergi stor.

Hvordan undgår vi loppeallergi – forebyggelse?

Nogle dyr udvikler allergi ved det allerførste loppebid, men de fleste får først allergiske reaktioner når de har været ramt af et voldsomt loppeangreb. Det er derfor vigtigt med en effektiv loppebekæmpelse, hvis du vil forebygge loppeallergi. Først og fremmest er det vigtigt jævnligt at tjekke din kat og hund for lopper med en lusekam. Så kan du opdage problemet inden det bliver for slemt. Dernæst skal du have fat i de rigtige loppemidler – se en guide til loppemidler til katte og til hunde her. Derudover kan det anbefales i højsæsonen, det vil sige henover sommeren og i efteråret at give en forebyggende behandling hver 4. uge med et af de midler man drypper i nakken på dyret. Det holder ret effektivt lopperne på afstand og kan forhindre at de dyr bliver bidt af lopperne.

Behandling

Hvis din kat eller hund er hårdt ramt af kløe, kan dyrelægen give noget kløestillende medicin. Derudover kan det være nødvendigt med antibiotika behandling, hvis hunden eller katten har fået hudbetændelse som følge af sår og lignende.

Da loppeallergi ofte opstår i forbindelse med andre allergier kan der generelt ikke gives immunoterapi, dvs. vaccination, imod allergien.

Har din hund eller kat først udviklet allergi er det vigtigt at du giver forebyggende behandling hele året og ikke kun i højsæsonen. Katte og hunde lever i dag en stor del af deres liv indendøre og her kan lopperne gemme sig hele året, så her er der ingen særlig loppesæson!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Sådan undgår du at din hund eller kat får loppeallergi, 3.5 out of 5 based on 2 ratings
Top