Med foråret kommer også lopperne

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Foråret er endelig begyndt at kigge frem og det har konsekvenser. Når nattefrosten slipper sit tag, betyder det ikke blot at blomster og grønt for alvor begynder at kigge frem, men det betyder også at lopperne pludselig kan overleve udendøre. Lopper tåler ikke frost, så problemet med lopper bliver ofte mindre henover vinteren, hvis du ikke har overvintrende eksemplarer indendøre – og det har du garanteret…

spring

Når nu nattefrosten endelig har sluppet sit tag, så begynder lopperne atter at spredes udendøre og dyrene begynder at “smitte” hinanden med lopper. Det er derfor nu du skal til at sætte ind med forebyggende behandling, hvis du ikke vil slås med lopper gennem hele sæsonen – og sågar henover næste efterår og vinter. For har du først fået loppeproblemet indendøre, kan det være umådeligt vanskeligt at slippe af med igen. Loppernes æg kan ligge i dvale i mange måneder i gulvsprækker, tæpper og lignende.

Med det gode vejr følger også at både dyr og mennesker opholder sig meget mere udendøre og dermed øges risikoen for at dine dyr bliver angrebet af lopper. Og husk at lopper skal tages seriøst og behandles, så du undgår at dine dyr udvikler en alvorlig lopppeallergi.

Forebyggende behandling mod lopper

Så sæt ind med en forebyggende behandling nu – og fortsæt indtil vinteren igen tager fat, hvis du vil være sikker på ikke at få problemer. Du kan give en af de forskellige spot-on behandlinger som forebyggende behandling ca. en gang om måneden for at holde problemet på den rigtige side af dørtærsklen – nemlig udenfor!

En vigtig del af den forebyggende behandling er selvfølgelig at holde godt øje med at din hund og kat ikke bliver ramt af lopperne. Derfor er det vigtigt at du jævnligt tjekker din kat og hund for loppeangreb.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Related posts

Top