10 gode råd, når du skal købe dyrefoder online

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)

dyrefoderHar du indtil videre altid købt dyrefoder hos dyrlægen eller dyrehandleren? Så kan det godt være at det er på tide, at forsøge sig med dyrefoder online. Dette kan både spare dig penge og transporten til og fra dyrlægen/dyrehandleren, men skulle dette alligevel ikke være nok får du her 10 gode råd, til når du skal købe dyrefoder online.

1. Forhør dig med en ekspert

Hvis ikke du i forvejen har en favorit type dyrefoder, som glædeligt bliver spist hver gang, så kan det være en god idé at forhøre sig med en ekspert. Dette kan både være en dyrlæge eller avleren af dit kæledyr, hvor du vil have mulighed for at spørge ind til hvad netop dit kæledyr har behov for, for at kunne klare sig gennem dagen.

2. Beslut dig for én fodertype

Når du har dannet dig et overblik over, hvad dit kæledyrs kommende foder skal indeholde for at kunne bidrage til en god og aktiv dag, så kan du begynde at indskrænke din viden til én bestemt fodertype. Her skal du bl.a. tage højde for hvorvidt dit kæledyr lider af nogen form for allergi, samt tage højde for eventuelle smagspræferencer. Når du nogenlunde har en idé om, hvad dit kæledyr ville kunne have godt af foder mæssigt, så kan du gå på opdagelse blandt de forskellige mærker der tilbydes online.

3. Undersøg markedet

Det kan være svært at indskrænke udbuddet af dyrefoder på nettet til lige præcis den type dyrefoder du leder efter, men oftest er det således at der findes kategorier online. Du vil her kunne markere eksempelvis allergier, smag, størrelse, alder osv. hvilket kan få dig et godt stykke af vejen. Derefter skal du blot vælge og vrage imellem de muligheder du nu står tilbage med.

4. Sammenlign priser

For at vende tilbage til det med, at der er mange penge at spare når du køber dyrefoder online, så kan det være en god idé at sammenligner priserne. Her kan du fx. tage udgangspunkt i det dyrefoder du normalt køber i butikkerne, og se hvad prisen er på nettet. Det vil stort set altid være således, at priserne er lavere men i nogle tilfælde er det muligt at prisen er fast. Du vil dog aldrig opleve, at det er dyrere på nettet end i butikkerne.

5. Vær kritisk

Selvom der findes mange pålidelige hjemmesider, så gør det aldrig noget at være kritisk med forhandlere af dyrefoder. Det er således at i Danmark er alt dyrefoder godkendt, på det grundlag at næringssammensætningen lever op til det dit kæledyr som minimum har brug for, for at komme igennem dagen. Online kan du måske risikere at få udenlandsk dyrefoder, hvilket nødvendigvis ikke altid lever op til disse standarder. Vær derfor opmærksom på næringsindholdet, når du køber dyrefoder.

6. Trustpilot er din ven

Skulle du have din tvivl om en hjemmeside, kan du nemt finde ud af hvorvidt den og de tilhørende produkter er pålidelige. Ved brug af Trustpilot kan du hurtigt finde ud af, om en hjemmeside er værd at købe fra, da du her vil kunne finde anmeldelser af både service, leveringstid, produkter og meget andet. Sørg derfor altid at tjekke efter, hvis du skulle have din tvivl.

7. Bestil smagsprøver

Skulle du være i tvivl om, hvorvidt dit kæledyr vil elske den type foder du har i tankerne, så vil det oftest være muligt at bestille smagsprøver. Dette kan man oftest få med for 5-10 kr. hvilket kan være med til at forsikre dig om, at dit kæledyr har intentioner om at spise netop den type dyrefoder fremadrettet.

8. Køb stort ind

Har du fundet den rette type dyrefoder, så kan det godt betale sig at købe stort ind. Du vil på denne måde spare portoen, på de køb du ellers ville have foretaget dig efterfølgende. Oftest vil du kunne opnå en form for mængderabat eller spare portoen helt, da mange hjemmesider har et minimumsbeløb for hvornår portoen er gratis.

9. Køb sammen med en ven

Skulle du alligevel tøve med at købe de helt store mængder ind, så kan du med god grund slå dig sammen med en anden kæledyrsejer. Her er det ligegyldigt hvorvidt i har samme kæledyr, så længe i gør jeres køb fra samme sted. Her vil portoen selvfølgelig også være en ting, som der bliver sparet på.

10. Brug rabatkoder

Mange opdager ikke dette, men mange hjemmesider tilsender dig faktisk rabatkoder ved køb af dyrefoder. Dette kan både være pr. mail eller i form af en seddel der medfølger bestillingen. Husk at tjekke efter, da du på sigt vil kunne spare gode penge på denne måde.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
10 gode råd, når du skal købe dyrefoder online, 5.0 out of 5 based on 1 rating
Top